Jyllands-Posten 1997

Af H.P. Jensen

ET DOBBELT LIV MED KUNSTEN

Det meste af Erling Gregers' liv har drejet sig om kunst.

I 27 år var han scenograf ved Danmarks Radio i Århus, og nu er den 62-årige maler og billedhugger gået på efterløn for at hellige sig maleriet.

 

Gennem 27 år har Erling Gregers levet lidt af en dobbelttilværelse. Han har været scenograf på Danmarks Radio, TV Provins afdelingen i Århus og maler og billedhugger.

Hans navn har mange gange været med i rulleteksterne efter et drama, "Landet Rundt", "Jul på Slottet", "Jul i Gammelby", "Kunstquiz", børne programmer eller ballet-forestillinger.

Men i en alder af 62 år er han gået på efterløn for at koncentrere sig om maleriet, som han har dyrket med aldrig svigtende troskab siden debutudstillingerne i 1964.
For de fleste synes der at være en stærk sammenhæng mellem scenografi og billedkunst. Der er da også mange malere der med held har forsøgt sig med enkelte forestillinger. Men der er alligevel væsentlige forskelle.

 

Bredt samarbejde

Når en TV-udsendelse skal forberedes, foregår det i et bredt samarbejde mellem producer/instruktør og en række forskellige teknikere, der nøje planlægger slagets gang med en fastsat tid, så det hele kan være færdigt til optagelse.
Som maler er man ensom og har kun ét forudbestemt mål: At male et godt billede. Tiden spiller ikke nogen rolle og han skal ikke tage hensyn til kameraplaceringer og lys-sætning. 

 

Erling Gregers glæder sig til at udvikle sit maleri i de kommende år, og han er godt på vej. Der kunne være frygt for, at TV-arbejdet ville sætte sit præg på maleriet, men det er ingenlunde tilfældet. Ved at gennemgå en række scenebilleder på dias, er det derimod tydeligt, at maleri og skulptur har tilført noget værdifuldt han til hans fjernsyns-dekorationer.

»Jeg har ingen grund til at ærgre mig over, at jeg i 1969 sagde ja til en stilling som assistent på tegnestuen ved TV Provins afdelingen,» siger Erling Gregers: »Det har været dejlige år, hvor jeg har mødt mange spændende mennesker, og det er altid en tilfredsstillelse at klare de opgaver, man bliver pålagt. Arbejdsklimaet var godt, og takket være en fast indtægt kunne af jeg fortsætte med at være maler og billedhugger uden at behøve at tænke på, om der blev solgt noget på udstillingerne. Når man har kone og to børn, har man også en forpligtelse til at sørge godt for dem. Men nu er børnene fra hånden, og jeg håber at få nogle gode år som maler«

 

Erling Gregers i sit atelier, hvor han kommer til at tilbringe megen af sin tid i sin nye tilværelse som efterlønsmodtager.

Erling Gregers er født i Århus og blev uddannet som dekoratør.
Derefter var han elev på Svend Engelunds malerskole og på Teknisk Skole.

 

Gennembrud i 1964

1964 blev det store gennembrudsår. Han debuterede først på Kunstnernes Påskeudstilling og samme år på Kunstnernes Efterårsudstilling med halv abstrakte landskabs-billeder. Til sin store overraskelse solgte han både til Statens Museum for Kunst og Ny Carlsbergfondet samt til en af de store kunstforeninger i København. En sådan debut kunne slå benene væk under enhver kunstnerspire, men Erling Gregers foretrak at holde dem på jorden. På en måde forstod han ikke rigtigt, hvad der var sket. Men resultatet blev en række indbydelser fra gallerier, og i over syv år i træk udstillede han i Galerie Moderne i Silkeborg. Han har også været medlem af sammenslutningen PRO som billedhugger og gæsteudstiller på Sonde og Guirlanden. Den kunstneriske indsats kan opdeles i en række perioder. Først var han landskabs-maler, men ikke naturalist.

Skjulte henvisninger

Derefter blev han optaget af surrealismen, så kom skulptur-perioden, og nu er han i gang som maler.

Det er næsten håbløst at sætte ord på hans maleri i dag. I hvert billede er der en slags figur, som sjældent er naturalistisk. Ved nærlæsning kan man dog finde skjulte henvisninger til bygninger og opstillinger. Han arbejder mest i gråtoner i en stille poetisk verden, hvor form og indhold smelter sammen med farven. Alle overflødigheder er væk, og i stedet koncentrerer han hele sin energi i et meget bevidst udført billede. Det sker, at billedet kommer på afveje. Så må han begynde forfra, og selv om han nogenlunde ved med sig selv, hvor han vil hen, kan der under forløbet ske overraskelser, der fører ham et lille skridt videre. Opdager han undervejs, at han er ved at gentage sig selv, er det tid at stoppe. Her har du været før, opdager han. Den går ikke. Det sker også, at han efter en hel dags arbejde og den halve nat med, går i seng med bevidstheden om at noget er lykkedes. Indtil han den næste morgen i det klare lys opdager, at det alligevel ikke var så godt.

Naturskøn plet

Det kræver næsten et duelighedstegn som stifinder at nå Erling Gregers' hjem i skoven nord for Stjær, vest for Århus. Her har han boet siden 1960, da han fandt et skovløberhus i bindingsværk fra engang i midten af 1800-tallet. En håndværker rådede ham til at sætte en bulldozer på huset og bygge et nyt. Men Erling Gregers mente nok, at huset kunne renoveres, og det er da også sket etapevis ved egen hjælp. Han bor dejligt midt i en lysning i skoven. Han har god plads, flere arbejdsværelser og en herlig udsigt til skov og bakker. Så vejens navn, Bakkeskoven, er en ganske præcis betegnelse for stedet. På denne naturskønne plet i Østjylland har Erling Gregers nu fået sin fulde frihed. En frihed der forpligter. Det er han fuldt bevidst om.

KONTAKT GREGERS GENNEM

Sissel Gregers

  • Facebook
  • Instagram

  © sissel gregers 2019