TRE ATELIERER

Gregers har haft atelier tre forskellige steder gennem de 50 år han har arbejdet med kunsten.
De første år i et dejliget nordvendt rum med store vinduer der giver et smukt lys-indfald i det gamle stråtækte hus på landet, vest for Aarhus.

Det andet atelier lå centralt i midten af Aarhus. Billederne nederst er derfra.

De sidste år Gregers malede, foregik det igen i huset på landet, i den højloftede stue, hvor atelieret var indrettet. Også her er der godt lys og et smukt kig gennem et stort sprossevindue op gennem skoven der ligger højt på bakken bag huset. Her har han malet med ryggen til den finske masseovn.

1/2

Inde i hovedet, har jeg en bakke med fremkaldervæske, hvori jeg putter fragmenter af små daglige iagttagelser.
 

De skvulper rundt mellem hinanden, blander sig, tager form og farve af hinanden, overtager dele og stumper.
 

Min opgave er at holde øje med fremkalder-bakken - fornemmelse af nødvendighed

- og så slå til!

OM ARBEJDET MED KUNSTEN SIGER GREGERS

ATELIER I AARHUS

Kai Flummer og Erling Gregers havde fælles værksted i 5 år, fra 1979 til 1984.

Fredensgade 42, Aarhus C / Baghuset - lige midt byen.

Værkstedet, som de kaldte atelieret i Aarhus, var en tidligere maskinfabrik, med ovenlys og værkfører-opsynsrum. Det silende lys løb diffust ned i det store rum hele dagen og stemningen her, var helt speciel og poetisk.

FÆLLES ATELIER OG FÆLLES UDSTILLING

Udstilling i Århus Kunstbygning 1982

Uddrag af anmeldelse i Aarhus Stiftstidende, skrevet af Jørn Rossing Jensen 

 

»... vi får sagt nogle sandheder til hinanden, når vi synes, vi hver især går over stregen - og det er en kolossal hjælp«, siger Gregers og Flummer.

… Gregers & Flummer, der i den særlige anledning har strøget fornavnene Erling og Kai, har indrettet et stort fælles atelier i en tidligere maskinfabrik, Fredensgade 42.

Her arbejder de med henholdsvis skulptur og maleri og begge to med tegning.

Erling Gregers 46 år og Kai Flummer 57 år, fik interesse for fællesskabet på Danmarks Radio. Gregers er scenograf, han har blandt andet lavet »Jul i Gammelby« og senest »Nedtælling«, mens Flummer er grafiker med illustrationer til Nis Boesdals eventyr-serie som nyeste opgave.

 

Det er også fælles for dem, at de i en årrække har hørt til kredsen af kunstnere omkring Galerie Moderne i Silkeborg ...

... Gregers viser 12 skulpturer, 12 tegninger og 9 kultegninger - 

»gerne med en lidt ironisk distance, som jeg synes er nødvendig, for nu sidder jeg jo ikke inde med de store sandheder« som han siger...

1/1

KONTAKT GREGERS

via Sissel Gregers

  • Facebook
  • Instagram

  © sissel gregers 2019