1980 - 1982

DEN FRIE

AARHUS KUNSTBYGNING

CHARLOTTENBORG

3 UDSTILLINGER

CHARLOTTENBORG DGS 1982

Repræsentant for Galleri Clemens

ÅRHUS KUNSTBYGNING 1982

Gregers & Flummer


DEN FRIE 1980

Kunstnersammenslutningen Guirlanden

FRYGTENS BILLEDER

Århus Kunstbygning 1982

Uddrag af anmeldelse i Morgenavisen Jyllandsposten, af H. P. Jensen

De har den samme holdning til livet og kunsten, og de supplerer hinanden glimrende. Derfor er udstillingen blevet et meget præcist udtryk for en engageret kunst, der ligger langt fra skønmaleri og poetiske drømmerier. De vil noget med deres kunst, kommentere, debattere og sætte tanker i sving om den verden, vi lever i. De søger egentlig ikke yderlighederne, men har blot øjne og øren åbne for alt, hvad der plager denne verden, volden, torturen, krigsfrygten, ufriheden og dermed også menneskenes forhold til hinanden.

De er eminente tegnere og det er navnlig forbløffende at se hvorledes Erling Gregers har skærpet sit talent. I flere store sammenhængende serier hvor han stiller realistiske fragmenter sammen, lukkes vi ind i en verden, hvor det velkendte kombineres med det ukendte. Sort syn, kalder han en af disse serier, og titlen betyder ikke alene at den er tegnet med kul. Foruden disse nye, spændende tegninger viser Gregers en række skulpturer, hvoraf de fleste er lavet af blik fra gamle konservesdåser. Han må have et enormt forbrug af dåsemad, for der skal mange til for at skabe en skulptur. Hans nyeste værk sig er et tørrestativ med et Dannebrog, der netop er blevet vasket og hængt op sammen med nogle beklædnings dele, og desuden er der en færdigpakket evakuerings-vogn med landmålerstænger, så nyt land kan indvindes et eller andet sted, hvor raketten lander. Af de ældre skulpturer viser han på ny sin militær frakke med patronmagasiner og distinktioner og det hele. Det er utroligt, at ingen dansk museums mand endnu har fået øje på det værk, der mere end noget andel et monument over militarismeens væsen eller indførelsen af en krigsretstilstand …

Erling Gregers med sin frakke-skulptur sammen med vennen og makkeren Kai Flummer, til højre.

KUNSTEN SOM POLITISK KOMMENTAR

Århus Kunstbygning 1982

Uddrag af anmeldelse i Kunstavisen 1982, af P. F. Ottenheim

Det hænder, at en udstilling brænder sig fast. Den kommer ind i bevidstheden og bliver hængende. Meget længe. På »inventarlisten« kunne man sige. Eller »lystavlen«!

Sådan var det med Gregers og Flummers udstilling i Århus Kunstbygning.

Gregers og Flummer er to århusianske kunstnere, der i masser af år har været fast makkerpar hjemme i atelieret - og på udstillingerne. Og de passer godt sammen. Et par små, hyggelige og snakkesalige gutter, der som personer er ikke så lidt mere sympatiske end deres kunst.

Begge tegner godt. Og Gregers har med billedserien »Sortsyn« (6 sammenhængende kultegninger) sat fokus på den omsiggribende forurening i velfærdssamfundet. Han gør brug af dagligdagens billeder (en tyr, en ko etc.) til at få sat sit budskab i relief: menneskehedens mord på sig selv. »Kræftknuderne« trives livligt i hans billeder, som derved fungerer som kunstnerens politiske kommentar - en anmeldelse af velfærdsstatens kollisionskurs.

Gregers arbejder også med et lidt usædvanligt materiale, nemlig blik. Gamle konservesdåser bliver til skulpturer, der ligeledes fungerer som politisk budskab: bl.a. en rædsel af en evakuerings-vogn, en raketlignende genstand særlig egnet for imperialisterne til brug ved indvinding af nyt land. Den burde foræres Ronald Reagan, så den på sine fire hjul konstant skulle køre rundt i det at runde (eller ovale?) kontor i Det Hvide Hus - hvis man putter penge i den. Ligesom modeltog på banegårdene. Fed ironi.

Gregers har videre lavet skulpturen »Arbejdet adler« - en ligeledes i konserves-blik udført arbejdshandske i en flot specialbygget montre. Den burde Thomas Nielsen have haft i afskedsgave af LO.

Det sidste skud på Gregers-samlingen er tørrestativet med det nyvaskede Dannebrog - i patchwork. En strømpe hænger ved siden, og en handske og en lille seddel. »Den dag, vi gik hjemmefra«, kalder han det. Menneskeheden er stukket af fra sig selv og sine rødder, det skulle den ikke have gjort. På sedlen på snoren kan man formentlig læse menneskehedens nye adresse, så postbuddet kan eftersende Vorherres periodiske EDB-udskrift - om postterminalen vil det.

Gregers er god til det det her, men indeni mig hviskede en lille stemme, at der nok er for lidt kunst og for meget budskab i den udstilling. Jeg er endnu ikke helt sikker.

Gregers og Flummer gav os en god udstilling, desuagtet at »kunstens fisefornemme« formentlig vil rynke på næsen af den. Men det er i reglen en helt god anbefaling. Jeg kommer i hvert fald igen til næste år.

AGGRESSIVE BANALITETER

Udstillingen GREGERS & FLUMMER

Katalogtekst af Ib Sindig

 

Der er løbet mange bølger mod stranden, siden Henri Matisse formastede sig til at erklære, at et godt maleri skulle være som en god lænestol, noget der kunne bringe fred i sindet ved at udtrykke balance, renhed og klarhed.

 

Det er unægtelig en anden slags billedkunst, vi i dag mestendels konfronteres med. Maleriet er ikke længere blot en øjenlyst eller skulpturerne en vellystig udfordring til følesansen. Hvem kunne tænke sig at lade hånden glide hen over Rauschenbergs assemblager eller Beuys' fedtobjekter? Hvem finder hvile over for et af Wiig Hansens malerier?

 

Vi må - desværre - erkende, at kunsten er blevet anderledes, fordi vor verden er blevet det. Farer truer overalt, også i hverdagen. Vi er godt på vej til at ødelægge naturen, og et enkelt fejltrin eller en dum mistorståelse kan få hele vor civilisation til at ryge i luften.

 

Hvad der sker på den anden side af kloden kan få vital betydning også for os. Nogle sheiker drejer af for oliehanerne, og straks er den halve verden bragt i uorden. En opstand i en fjern bananrepublik afslører med et, hvilke skumle rænker der trives bag magtens døre også hos vor største allierede og forsvarer. Samtidig viser socialismen et andet ansigt i et Indokina, hvor tusinder myrder hinanden i sagens hellige navn og andre tusinder på flugt er i konstant livsfare.

 

Det bliver sværere og sværere at tro på fornuft og humanisme og på, at teknologien vil føre til en bedre tilværelse. Og hvor står kunstneren så i al denne armod og forvirring, hvor det tilmed ser ud, som om kunsten har sprængt sig selv i stumper og stykker og ikke mere kan tillægges nogen synderlig mening eller betydning? Hvordan overhovedet hamle op med den evindelige billedstrøm af vold og dumhed og kælen forbrugerfims, der daglig strømmer ud fra massemedierne, så alting antager karakter af banalitet. Vi husker, at Jorn søgte fornyelse i de intime banaliteter. I dag er disse banaliteter blevet aggressive. Men kan det monstro bruges til noget og i givet fald hvordan? Det er jo trods mangfoldigheden og absurditeterne noget lige så reelt som redskaberne i atelieret. Det er virkelighed.

 

For at få blot nogenlunde hold på alle disse indtryk og impulser, både direkte informationer og ubevidste associationer, forekommer collagen, assemblagen og montagen at være anvendelige metoder. I dem kan modsætningerne mødes og give billedmæssig mening, og der kan opstå symboler, handlinger og tanker. De kan blive som brudstykker af spejlbilleder af den forunderlige verden, der omgiver os og er i os.

 

Altsammen er det noget, som Gregers og Flummer er optaget af og prøver at give udtryk for i de arbejder, som vises på denne udstilling. Spørqsmålet er: Kan vi bruge det og dem, kan vi acceptere, at deres lænestole ikke er helt så magelige, som vi måske syntes de burde være?

BLIKDÅSER OPSTÅR SOM ENGAGERET SKULPTUR

Århus Kunstbygning 1982

Uddrag af anmeldelse i Demokraten, af Janne Lauritzen

 

Gregers udstiller skulpturer og tegninger. Skulpturerne er lavet af konservesdåser, som han klipper op og valser. Det ganske tynde blik kan så formes med hænderne til 1 figurer, som hældes over med saltsyre. Materialet får en forbløffende stoflig virkning, når det optræder i form af en frakke, en undertrøje, et par det støvler. Gregers fortæller, at han fik lysten til at prøve materialet, da han så en afrikansk olielampe, formet af en blikdåse. Det var i 1979.

Han siger: Jeg havde malet i mange år, men det var som om billederne ikke kunne udtrykke, hvad jeg ville. Jeg føler en afmagt overfor tidens voldsomme problemer, og den kunne ikke udtrykkes todimensionalt. Nu har jeg den tredje dimension med, og man kan gå rundt om mine ting. Jeg ved, at mine skulpturer er en slags kommentar, og at de ikke vil flytte alverden, ligesom de nødvendige atommarcher måske heller ikke gør det. Men sammen kan vi vel protestere mod al den aggression, der findes.

GUIRLANDE AF JYDER

Kunstnersammenslutningen Guirlandens udstilling i Den Fries Udstillings bygning 1980

Anmeldelse i Dagbladet Information, af Birgith Jacobsen

… Gregers forsøg på for et par år siden at skippe maleriet til fordel for skulpturen næppe heller dumt; men det ærinde han er ude i giver sved i håndfladerne, fordi det er ambitiøst og møgsvært at prøve at føre udløbere af udenvæltske rørelser ind på dansk jord. Lidt Da-da, lidt pop, lidt miljøkunst.

Foreløbig går det. Vækker interesse. Man ser på. En burhøne med ét æg halvt ude af rumpen, en hovedpude med god struktur i overfladen eller et opstillet tørrestativ med bl.a. hængende dannebrogsflag og en sok, kaldet ”Den dag vi gik” (formentlig underforstået i EF).

Alt i alt dansk humor og satire med mange begavede detaljer og udelukkende gjort i hvidblik som materiale …

KONTAKT GREGERS

via Sissel Gregers

  • Facebook
  • Instagram

  © sissel gregers 2019